Nyheder:

Foråret er godt i gang og sommeren nærmere sig på Samsø ... Hvorfor vi har lanceret vores nye øl ... SKÅL.

Åben Bryggeri i maj 2023 - Øl i Rute på Samsø...

I forbindelse med vores "Åben Bryggeri" i d. 20 maj og d. 27 maj fra kl. 11.00 til 14.00 - kan du smage nogle af vores nye ølbryg.

Det sker på vores bryggeri adresse Industrivej 4 i Tranebjerg.

Ingen tilmelding dig her - ellers følg os på facebook,

Vi er at finde på Samsø Råvarefestival i juni d. 17 og 18 juni 2023...

Her præsenterer vi vores sortiment af øl og spiritus - bl.a. vores BALVADOS 3 års fadlagring og Eau de Vie 3 års fadlagring samt et stort udvalg af vores øl. Ingen tilmelding dig her - ellers følg os på facebook.

Udlejning af fadølsanlæg til foreninger, virksomheder og private...

Så er det blevet muligt at leje vores fadølsanlæg til arrangementer, fester, sammenkomster, etc.. Vores anlæg er utrolig nemme at håndtere/installere og vi leverer/henter gerne, hvis du ønsker dette! 

Kontakt os for nærmere information...

Præsentation af de seneste lancerede bryg:

Her er nogle af senste lancerede typer af ølbrygning, som er med til at fuldende vores sortiment - se hvilke nedenfor:

Rute 21 – Rav i klosteret - Økologisk belgisk dubbel

Så har vi været i gang med at finde en ny spændende øltype til at præsentere i vores sortiment – Rav i klosteret - en økologisk belgisk dubbel.

Denne type øl er selvfølgelig brygget i de gamle klostre i Belgien og er lettere udgave af en mørk ale. Den er ravfarvet, mere frugtig og sødmefuld øltype – sammenlignet med den ”engelske fætter”, som er mere malt-fuld. Der er tale om en overgæret bryg baseret på mørke malttyper, hvor smagen har

reference til tørrede frugt og den typiske karamellisering i en belgisk dubbel – en klosterøl, ikke at forveksle med trappistøltypen, som også er brygget af belgiske munke.

Der er kun tilbage at prøve at smage denne bryg – SKÅL…!

Velegnet til mørke og intense kødretter.

Ingredienser: Bygmalt, tør-humle, aromastoffer, gær, vand.

Alkohol 6,1 %

Fås på flaske 33 cl. og fustage


Rute 22 – Økologisk Tjekkist lagerøl

I centrum af Europa finder regionen Böhmen i det vestlige af Tjekkiet, hvor nogle af de mest verdensberømte bryggerier findes – nogle vil endog kalde området for ”øllets vugge”, fordi man har flere hundrede års traditioner for brygning af øl. Her siger et af de lokale bryggerier ”at brygge godt øl er en kunst, men at brygge godt øl hele tiden – det kræver en stor indsats”. Så er det ikke så underligt det er fra denne region at den avancerede undergæringsteknik til brygning af øl er udviklet og efterfølgende udbredt til den øvrige verden.

Med inspiration fra Böhmen har vi brygget en økologisk ”Tjekkisk sort lagerøl” – ikke at forveksle med øltyperne stout eller porter - hvor den gode humle bl.a. er tilsat ristet malt og karamelmalt, så det er muligt at få den rene smag fra råvarerne. Og dermed de kendetegn som danner grundlaget fra ”øl-kunsten i Böhmen”, hvor inspirationen til denne bryg kommer fra.

Velegnet til en rigtig god frokost i hyggeligt selskab – Skål!

Ingredienser: Pilsner-malt, hvede-malt, gær, vand.

Alkohol 5,5 %

Fås både på flaske 33 cl. og fustage.

Rute 13 – Westcoast IPA

Når man gerne vil nyde en øl med en frisk og frugtig smag, som samtidig er kombineret med en vis mængde bitterhed – så er en IPA (India Pale Ale) et fantastisk godt valg. Denne øl-type er brygget med rigelige mængder af humle efter engelske traditioner og som oftest med høje alkoholprocenter. Der er flere kategorier typer af IPA, hvor de amerikanske brygmetoder er de meste kendte – New England IPA, West/East Coast IPA, Session IPA og Imperial IPA. Hver kategori har hver sine karakteristika og fælles for dem alle er, at de er brygget med store mængder af humle, som giver øllet den markante friskhed og bitterhed.

Vi har lavet vores bud på en West Coast IPA, som oprindelig er brygget på den amerikanske vestkyst, hvor kendetegnene for denne type-øl træder frem med noter af citrus, grape, fyrrenåle og ikke mindst frisk humle. Der er brugt store mængder af de amerikanske humler i bryggen og tørhumlet med Amarillo, Simcoe, Centennial og Mosaic.

Velegnet til at nydes kold og gerne til retter, hvor grillet Lam og/eller Gris indgår – eller til mellemretten ”fede oste-typer”.

Skål!

Ingredienser: Bygmalt, humle, gær, vand.

Alkohol 6,4 %

Fås både på flaske 33 cl. og fustage.

Rute 25 – Økologiske Vinter

De lyse nætter er på retur og efteråret er begyndt, der arbejdes fortsat på markerne med at bringe den sidste høst i hus. Snart står julen for døren og øllets allerbedste traditioner bliver præsenteret på bordet, julen varer jo helt til Påske, hvorfor vi præsenterer en Vinterbryg og ikke en julebryg. Vores bud på Økologisk Vinter øl er en Bock-øl – en stærk lagerøl med oprindelse fra Nordtyskland, men det er nok Bock øltypen fra Bayern, som der ofte refereres til. Der er tale om en undergæret øl med karamelsmag og sødme fra Münchenmalt, krydret ganske let med lidt appelsinskal. Samtidig med at vi har brygget øllet med en lavere alkoholprocent end hvad der normalt er kendetegnet for Bock-øl – men på trods af det, er der masser af smag. Passer ganske fint til danske frokostretter henover vinteren.

Ingredienser: Kornmalt, humle, aromastoffer, gær, vand.

Alkohol 5,8 %

Fås på fad som fustager i størrelsen 20 liter. Vore engangsfustager behøver ingen kulsyre, da de er forret med en luftpose som presser øllet ud gennem hanen, og sikre at du får et velskænket glas fadøl uden magen splid.

Fås også på flaske 33 cl.

Garage Destilleri & Bryggeri ApS

Tranebjerg - Samsø


Mail: info@garage-samso.dk  -  Telefon: +45 2397 7787  -  CVR.: 39656329


Copyright © Alle rettigheder forbeholdes